Politiet om antal fartovertrædelser i påsken: – Uacceptabelt!

I perioden fredag den 3. april til mandag den 13. april gennemførte politiet hastigheds og spirituskontroller i påsketrafikken. Ud over hastighed og spirituspåvirkning var der også kontrol af, om førerne var påvirkede af narkotika eller medicin.

Under dette års påske-kontroller blev 157 bilister sigtet for spirituskørsel og 312 for narkokørsel. Hertil kommer 51 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken og 16 ulykker, hvor føreren mistænkes for narkokørsel.

I alt blev 11.439 sigtet for have kørt for stærkt herunder 3.680, som overskred den generelle hastighed i byerne. 1.523 overskred den generelle hastighed på landevejene, 2.300 overskred den generelle hastighed på motorvejene og 3.926 overskred den skiltede hastighed.

– Påsken har været speciel i år, og det har været tydeligt, at mange har afholdt sig fra at bevæge sig ud på vejene i deres køretøjer, men det har ikke ændret på politiets indsats. Mange trafikanter har måske været overrasket over politiets tilstedeværelse i trafikken, og alt for mange har betragtet de tyndt befolkede veje, som en unik mulighed for at bryde færdselsloven. Vi kan se et meget højt antal hastighedsovertrædelser holdt op mod den lave trafikintensitet, og det er uacceptabelt, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

– Samtidig kan vi også konstatere, at alt for mange stadig bevæger sig ud i trafikken, hvor de enten er påvirket af spiritus eller narkotika, hvilket er lige så uacceptabelt, men jeg glæder mig over, at vi får stoppet disse farlige bilister inden de laver skade på sig selv eller andre trafikanter, siger han.

Ved de tilsvarende kontroller i påsken 2019 blev 223 bilister sigtet for spirituskørsel og 258 for narkokørsel. I samme periode skete der 45 spiritusulykker og 8 ulykker, hvor føreren var mis-tænkt for narkokørsel. 14.325 blev sigtet for at have kørt for stærkt.

LÆS OGSÅ:

229 km/t: Stærekasse på Mors blitzede fartdjævel

 

Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forfatter

Related posts

Top