Politiet opfordrer føreren af en sort personbil til at melde sig selv efter et færdselsuheld mandag morgen.
Klokken 08.48 kom en 24-årig kvinde fra Thy kørende ad Oddensundvej fra Thisted i retning mod Hurup, da hun blev ramt af den sorte modkørende personbil omkring Stagstrup Føreren af den mørke personbil standsede dog ikke op, og kom heller ikke tilbage efterfølgende, sådan som loven ellers siger at man skal. Derfor betragtes føreren som en flugtbilist.
Den 24-årige kvinde slap heldigt fra påkørslen, mens hendes bil fik skader på fronten og det ene sidespejl. Den modkørende bil forventes også at have skader på sin front.
Politiet hører gere fra vidner, eller føreren selv, på tlf. 114.
Foto: Kim Matthäi Leland