Midt- og Vestjyllands Politi blev fredag aften ved 20-tiden kaldt til Hawskoven i Hanstholm.
Her havde en gruppe helt unge mennesker forsamlet sig på shelterpladsen i strid mod forsamlingsforbuddet. Som restriktionerne er nu, er det ikke tilladt at forsamle sig mere end 5 personer sammen. Men det så gruppen, der bestod af omkring 10 unge mennesker, altså stort på.
– De fleste af dem var under 15 år, fortæller politikommissær Jørgen Jensen om baggrunden for, hvorfor ingen af dem fik en bøde.
– Vi går ud fra, at forældrene tager sig kærligt af dem, siger Jørgen Jensen og tilføjer, at det er en skidt ide at forsamle sig på den måde i disse coronatider.
LÆS OGSÅ:
Foto: Kim Matthäi Leland