Fælden klappede til sidst for en 24-årig polsk kvinde, der netop er blevet idømt fængsel i et år og tre måneder. Herefter venter en udvisning.
Det skriver Nordjyske.
Kvinden blev anholdt i slutningen af februar hvor hun blev taget på fersk gerning i at stjæle parfume i en butik i Holstebro. Hun har også stjålet parfume fra butikker landet over herunder i Thisted og Skive.
Sammen med en medgerningsmand, som stadig er på fri fod, menes hun at have stjålet varer til en samlet værdi af godt en kvart million kroner.
Foto: Christian Kjeldsen