Positive tegn for Limfjordsturismen

Enjoy Limfjorden, der repræsenterer de fem kommuner Morsø, Holstebro, Struer, Lemvig og Skive,  har de seneste fem år oplevet en konstant vækst i antallet af overnattende gæster, og tendensen ser ud til at forsætte i 2019.

Enjoy Limfjorden har i starten af året deltaget på to udenlandske rejsemesser. Første messe var i januar måned i den hollandske by Utrecht, hvor i alt 125.000 gæster besøgte messen over fem dage. Messe nr. to var “Reisen 2019” på det vigtige tyske marked i starten af februar, hvor 77.000 besøgende var forbi i løbet af fem dage.

Foto: Enjoy Limfjorden

Med til messerne havde repræsentanter fra turismesamarbejdet materiale med fra over 50 turismevirksomheder plus fælles information omkring den samlede destination angående camping, autocamping, feriehuse, cykelferie, østers og muslinger samt meget mere.

– Vi bruger hvert år disse messer til at teste vores markedsføringsmateriale samt interessen for området. Fungerer materialet ikke fysisk, og viser folk ikke tilstrækkelig interesse, kan vi derfor tilrette vores digitale markedsføring, således det virker bedst muligt på de udenlandske markeder, hvorfra vi gerne vil tiltrække flere gæster, fortæller leder af Enjoy Limfjorden, Peter Emsenhuber Graversen.

Fokus på Holland, Tyskland og Norge
Holland og Tyskland udgør sammen med Norge de største markeder i destination Enjoy Limfjorden, og derfor er der særlig fokus på disse:

– Vi har fået utrolig pænt feedback i år, og derfor ser det ud til, at vi skal fortsætte i samme spor med vores digitale markedsføringskampagner.

Enjoy Limfjorden har i alt cirka 2,3 millioner overnattende gæster om året. Dette tal er uden overnatninger fra Airbnb samt fra mindre overnatningssteder med under 40 sengepladser. 51% af gæsterne i destination er udenlandske gæster med Tyskland som det klart største marked.

Foto: Enjoy Limfjorden

Forfatter

Related posts

Top