Positivprocenten på Mors er igen tårnhøj

Antallet af bekræftede smittetilfælde med coronavirus på Mors er lige nu på sit højeste siden slutningen af november.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser i skrivende stund, at der den seneste uge er konstateret 68 smittetilfælde på øen. Det bringer antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere – incidensen – op på 336,3. Højere smittetryk finder man lige nu kun øst for Storebælt.

Samtidig er det værd at bemærke, at positivprocenten igen er temmelig høj. Ud af de 1.420 prøver, der er blevet taget i løbet af den seneste uge, har 4,79% vist sig at være positive.

I Thisted Kommune er der bekræftet 75 smittetilfælde den seneste uge. Det giver et incidenstal på 172,9. Positivprocente i Thy ligger lige nu på 2,52.

Tallene inkludere ikke resultater fra de privat-udbudte lyntests.

Lyntest-center på vej til Nykøbing

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top