Private virksomheder skal vaccinere borgerne

Planen om at vaccinere alle voksne danskere inden den 4. juli kan komme under så meget pres, at regionerne vil bede private virksomheder om at byde på opgaven med at udføre vaccinationer.

Det skriver Jyllands-Posten.

På vegne af alle regionerne arbejder Region Midtjylland på at sende en rammeaftale i offentligt udbud allerede i næste uge. Målet er at kunne få en kontrakt med en leverandør på plads medio marts.

– Hvis vi skal være færdige med at vaccinere alle til sommer, hvilket stadig er myndighedernes udmelding, så kan man regne ud, at vi skal kunne vaccinere meget store antal på et eller andet tidspunkt, og det vil vi gerne være bedst muligt forberedt på, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Sundhedsmyndighederne har fastsat et mål om at kunne vaccinere 100.000 borgere om dagen. Men Stephanie Lose understreger, at Danmark, efter at have oplevet forsinkelser i vaccineleverancerne, senere kan komme i en situation, hvor landet modtager meget store leverancer, som kræver endnu større kapacitet.

Foto: Lene Pedersen

Forfatter

Related posts

Top