Problemplante spreder sig lynhurtigt i Nationalpark Thy

Gyvlen, som betegnes som en problemplante, spreder sig lige nu hurtigt i Nationalpark Thy.

Det skyldes bla., at der sidste år ikke var en eneste dag uden plusgrader. Det har givet den gule plante optimale forhold. Det skriver TV Midvest.

Men Anna Gudrun Worm, der er projektleder i nationalparken, frygter, at hele landskabet og klitterne gror fuldstændig til i gyvel, hvis ikke der gøres noget aktivt for at forhindre det:

– Den lukker områderne til og fortrænger de planter, som hører til her, siger Anna Gudrun Worm til TV Midtvest.

Gyvlen er en busk, der kan blive op til to meter høj, og om sommeren står den med gule blomster, mens den om vinteren har friske, grønne grene.

Gyvlen hører hjemme i Danmark, men flere varianter er kommet til, og i 1960’erne og 1970’erne såede man den mange steder som foder til harer og rådyr.

– Den må gerne være her, men problemet er, at den ikke har noget naturlig konkurrence. Der er ikke nogen, der æder den, fortæller Anna Gudrun Worm.

Gyvlen spreder sig ved hjælpe af frø. Frøene sidder i bælge som ærter og er bitte små. Plantens tusindvis af frø kan ligge i jorden i årevis og stadig være spiringsdygtige. Så selv om man fjerner planten, vil der stadig være en frøbank i jorden, skriver TV Midtvest.

Først, hvis vinteren byder på minus 15 grader, vil gyvlen bliver frosset tilbage.

Foto: Susanne Worm

Forfatter

Related posts

Top