En af de mest populære julekalender-figurer i nyere tid, Pyrus, siger farvel med et besøg i Thisted i weekenden.
Pyrus tonede første gang over skærmen på TV2 tilbage i 1994 i julekalenderen Alle Tiders Jul. Siden blev det til flere julekalendere i rækken, og gennem de sidste 25 år har skuespiller Jan Linnebjerg år efter år trukket i nissekostumet og optrådt over hele landet op til jul. I år er ingen undtagelse. Det bemærkelsesværdige er dog at det er sidste gang Pyrus tager på juleturne:
– Derfor er vi også superstolte over at kunne præsentere ham for børnene i Thisted og omegn på lørdag, fortæller handelschef Michael Vendelbo og fotsætter:
– Det vil uden tvivl trække super mange til byen, de skal ned og se det sidste juleshow med Pyrus, have en autograf og have taget en selfie med ikonet og den mest populære julefigur.
Pyrus optræder på Store Torv lørdag kl. 11.