Rabat-gavekort godt fra land

I dag startede salget af nogle helt særlige gavekort til Mors Handel.

Gavekortene, der har en værdi af 500 kroner sælges for 400 kroner. Rabatten på 100 kroner dækkes af de fire sponsorer XL-BYG Tømmergaarden, Thisted Forsikring, Frøslev Mollerup Sparekasse og MTH Biler Toyota i Nykøbing og Thisted. Hver især bidrager de med 25.000 kroner.

Og salget er kommet godt fra land. I løbet af de første få timer er der blevet solgt gavekort for 125.000 kroner, skriver Mors Handel på Facebook.

I alt udbydes der 1000 stk. af de særlige gavekort, som bidrager med en omsætning på en halv million kroner til byens butikker, restauranter og lignende – hvis altså alle gavekortene bliver solgt.

– Det, at der kommer penge ud at arbejde hos de handlende er alfa og omega for at en ø som Mors også i fremtiden har noget at byde på. Ved at købe et gavekort kan man med andre ord være med til at sikre en levende bymidte og et rigt handelsliv, har handelschef Lisbeth Thrysøe tidligere udtalt.

LÆS OGSÅ:

Gavekort for en halv million kroner

Forfatter

Related posts

Top