Ransagninger igang to steder på Mors

Politiet er netop nu igang med at ransage to adresser på Mors.

Ransagningerne er en konsekvens af at to personer i nat kl. 01.45 blev anholdt, da de blev standset af politiet på Næssundvej ved tilkørslen mod Sallingsund.

Den 27-årige mand fra Mors, som kørte bilen er blevet sigtet for dels at have kørt bil selvom han er frakendt kørekortet og for at være påvirket af euforiserende stoffer. En 26-årig mandlig passager, som også er fra Mors, blev også anholdt. I bilen blev der nemlig fundet forskellige stoffer, hvilket er årsagen til at de to mænds bopæle er ved at blive ransaget.

Politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags

Related posts

Top