Politiet gennemførte onsdag formiddag ransagninger på to adresser på Mors. Men der blev ikke fundet noget af interesse for politiet, oplyser politikommissær Jørgen Jensen.
Ransagningerne skete efter to lokale, unge mænd natten til onsdag blev anholdt efter de blev standset i den enes bil på Næssundvej ved tilkørslen mod Sallingsund. I bilen fandt politiet flere forskellige stoffer.
Den 27-årige fører blev i samme forbindelse sigtet for at have kørt bil i frakendelsestiden, og i øvrigt imens han var påvirket af euforiserende stoffer. I bilen befandt der sig også en 26-årig passager.
Begge blev løsladt efter endt afhøring i går formiddags.
Foto: Rigspolitiet