37-årige Rasmus Løgsted Pedersen pr. 1. juni 2021 blevet ansat som kunderådgiver i Sønderhå-Hørsted Sparekasse.
Han kommer fra en stilling som rådgiver i Nykredit Bank og skal primært tage godt imod nye kunder i sparekassen og desuden udøve personlig og kompetent rådgivning i øjenhøjde.
– Sparekassen oplever fortsat stor kundetilgang og det er vigtigt, at kunderne oplever at der er tid til nærvær, og at kunderne ikke er et nummer i en telefonkø. Derved sikrer sparekassen et godt og langvarigt kundeforhold til gavn for alle parter samtidig med at vi er et lokalt pengeinstitut, der støtter det lokale, lyder det fra direktør Per Nørgaard Nielsen.
Privat bor Rasmus Løgsted Pedersen i Thisted sammen med Betina og parrets seks børn.
Fritiden bruges bla. til en mountainbike- eller løbetur i Nationalparken.