Realdania støtter Cold Hawaii med 500.000 kroner

Realdania har valgt at støtte Klitmøller, Nr. Vorupør og Cold Hawaii med 500.000 kroner som en del af  turismeprojektet “Vestkysten viser Vejen”. Et projekt, hvor Vestkystens særlige feriesteder og attraktioner skal have et løft og sætte endnu mere skub i udviklingen.

Realdania vil med indsatsen være med til at styrke flere af de centrale kystbyer og attraktioner langs den 550 kilometer lange kyststrækning.

– Vestkysten er noget særligt – og vi vil gerne være med til at udvikle den på grundlag af de kvaliteter, der allerede findes. F.eks. ved at beskytte naturområderne og gøre dem mere tilgængelige. Og ved at forstærke byernes karakter til gavn for både beboere og besøgende, fortæller Henrik Lund, projektchef i Foreningen Realdania.

– De projekter, som nu er valgt, har alle potentiale til at bidrage til en sammenhængende udvikling, som bygger på det enkelte steds særlige kvaliteter

Første skridt er udvikling af strategisk-fysiske udviklingsplaner, som skal sætte kursen for en sammenhængende udvikling langs Vestkysten med de lokale potentialer som afsæt.

De valgte projekter

  • Strategisk-fysisk udviklingsplan for Hvide Sande. Støttes med 500.000 kr.
  • Strategisk-fysisk udviklingsplan for Klitmøller/Nr. Vorupør. Støttes med 500.000 kr.
  • Strategisk og fysisk planlægning for Thorupstrand og Slettestrand. Støttes med 225.000 kr.
  • Strategisk-fysisk udviklingsplan for Søndervig. Støttes med 400.000 kr.
  • Strategisk-fysisk udviklingsplan for Vejers Strandby. Støttes med 500.000 kr.
  • Foranalyse for Friluftshuset ved Løkken Moleleje. Støttes med op til 200.000 kr.
  • Foranalyse for Rubjerg Knude. Støttes med 200.000 kr.
  • Foranalyse for Showroom for Fiskeriet. Støttes med op til 200.000 kr.

Arkivfoto: Friends of Cold Hawaii/World Cup

Forfatter

Related posts

Top