Nordjyllands Beredskab i Thisted rykkede onsdag aften ud til en redningsaktion på vandet, efter der muligvis var blevet set et nødblus blive sendt til vejrs i Thisted Bredning.
Stationen i Thisted assisterede JRCC (Joint Rescue Coordination Centre, red.) i eftersøgningen med en båd.
Alarmen lød klokken 19.22.
Cirka to timer senere blev eftersøgningen afsluttet. Beredskabet oplyser på twitter, at man ikke fandt nødstedte personer i området.
Thisted har afsluttet afsøgningen og fandt ikke frem til nødstedte i området.
Køretøjerne er returneret til station m.h.p. rengøring og reetablering af materiel.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) October 28, 2020