En lægehelikopter satte onsdag eftermiddag kurs mod Doverodde Havn i Sydthy, da en alarm om en surfer i vandet indløb.
Der var tale om en stand-up paddler som var faldet af sit bræt cirka 500 meter fra land. Heldigvis så en gruppe personer på land hvad der skete, og satte straks kajakker i vandet for at komme den kæntrede surfer til hjælp. Det skriver Thisted Dagblad.
På vej ud til surferen tippede en af kajakkerne, men inden lægehelikopteren nåede frem, var alle – inkl. surferen- kommet sikkert på land.
Alle blev efterfølgende tjekket af en læge, som kunne konstatere at ingen var kommet noget til.
Foto: Forsvaret