Redningsstiger skal forhindre drukneulykker i Thisted Havn

46 nye, skrigorange redningsstiger bliver i disse uger sat op i udvalgte havne i Nordjylland.

Stigerne, som blandt sættes op i havnen i Thisted, har solcelledrevet lys, så de kan ses fra vandet selv i mørke. Stigerne skal være med til at forebygge drukneulykker i havnene, hvor omkring hver fjerde drukneulykke ifølge TrygFondens Nationale Druknestatistik sker.

Foto: TrygFonden

Det er TrygFonden. der har doneret redningsstigerne, og allerede nu kan interesserede havne søge om at få del i yderligere redningsstiger.

I perioden 2001-2018 druknede i gennemsnit 14 personer om året i danske havne, hvilket svarer til en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark. Det gør havnene til det sted, hvor der i perioden har været flest drukneulykker.

I alt hænger der nu knap 500 af TrygFondens redningsstiger rundt om i hele landet.

Foto: TrygFonden

Forfatter

Related posts

Top