Læserbrev af Martin K. Madsen, RV21-kandidat for Liberal Alliance

Om en uges tid stemmer vi til regionsrådsvalget. Regionsrådsvalget er ofte benævnt som ”det kedelige valg”, fordi det ikke er så nært og vedkommende som kommunalvalget og ikke så overordnet som folketingsvalget. Men faktisk er der præcis lige så mange politiske slagsmål at kæmpe i regionsrådet som i de to andre politiske organer.

Det nordjyske regionsråd er kendetegnet ved, at det altid har været socialdemokratisk. Den socialdemokratiske tankegang gennemsyrer alt der foregår, og desværre har det i mine øjne før til, at både Venstre og Konservative i nogen grad er gået ind på den præmis.

Derfor vil jeg nu sige noget kontroversielt: Jeg vil hellere have en ægte socialdemokrat som regionsrådsformand, end jeg vil have en borgerlig, der opfører sig socialdemokratisk!

Det står derfor klart for mig, at vi ikke alene skal have et borgerligt systemskifte i regionen, vi skal også have et skifte over mod borgerlig politik.

Det skal ikke længere være et fy-ord at tale om private udbydere som et alternativ til et offentligt sygehusvæsen, der lige nu er presset. Når det offentlige sygehusvæsen er presset, så er det med andre ord en udbudskrise vi står med – det manglende udbud kan det private levere, og der er det vores opgave som politikere at sørge for, at flest muligt kan få den bedst mulige behandling – også selvom vi pt. har corona og lange ventelister. Dette er et politisk spørgsmål, hvor udfaldet afgøres af, hvilke beslutninger, der træffes i regionsrådet.

På tilsvarende vis er det også politisk om man ønsker at øge udbuddet af lægedækning. Man kan vælge at holde fast i rigide begrænsninger for, hvor mange patienter en praktiserende læge må have – eller man kan åbne op for, at de læger, der ønsker det, kan tage flere patienter ind.

Vi skal huske på, at flere og flere unge mennesker ikke vil have noget problem med at have praktiserende læge i Århus. For dem er det lige meget, eftersom de fleste konsultationer over tid alligevel vil være via videokonsultation. Så lad dem få lægerne længst væk, og lad dem, der er mest tryg ved den lokale familielæge, få den lokale læge.

Vi skal bruge markedskræfterne hvor det giver mening, og ikke være så forhippede på, at regionen skal vedblive at være så rigid og socialdemokratisk. Det er de pointer, jeg vil tage med ind i det nordjyske regionsråd.