Regionen undersøger 179 grunde for forurening

Region Nordjylland undersøger i år et stort antal grunde, hvor mulig forurening kan udgøre en risiko for grundvand, overfladevand eller menneskers sundhed.

Undersøgelserne skal afklare, om typisk forurenende aktiviteter som f.eks. autoværksteder, renserier, vaskepladser og olieoplag har forurenet jorden og grundvandet.

Siden 2016 har Region Nordjylland haft fokus på undersøgelser af brancher, der har anvendt pesticider. I år undersøger regionen derfor bl.a. en række maskinstationer, landbrug, gartnerier og transformatorstationer.

Udover de indledende forureningsundersøgelser ved punktkilder udføres der i 2021 også 20 undersøgelser for at afklare om punktkilder kan udgøre en risiko for overfladevand. Undersøgelserne retter sig mod vandløb, søer og kystvande i Nordjylland.

I 2021 laver regionen indledende undersøgelser på 159 grunde af hensyn til grundvand og arealanvendelse ved boliger samt 20 undersøgelser i forhold til overfladevand i de nordjyske kommuner.

Illustration: Region Nordjylland

Foto: Peter Halskov

Forfatter

Related posts

Top