Danske vælgere interesserer sig mindre for valget til de fem regionsråd end kommunalvalget.

Sådan har det været ved tidligere valg, og det er også forventningen, når der i dager valg til både regioner og kommuner. Det siger Roger Buch, der er valgforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

– Det er et stort og vigtigt område. Det er i virkeligheden et område, som kan handle om liv og død, og det er utrolig vigtigt for os. Det, der er problemet for regionerne i forhold til folkelig opmærksomhed, er, at der kun er det her ene område (sundhedsområdet, red.), siger han.

Et af de steder, hvor den lave interesse konkret ses, er ifølge Roger Buch på andelen af blanke stemmer.

Ved det seneste regionalvalg i 2017 stemte fem procent af vælgerne blankt. Til sammenligning var en til to procent af stemmerne ved kommunalvalget blanke.

Samtidig påpeger valgforskeren, at den personlige stemmeprocent – altså, dem, der sætter kryds ved en person frem for et parti – har været “kraftigt faldende” ved regionalvalgene, mens den ligger “stabilt højt” ved kommunalvalgene.

– Og det viser jo, at vælgerne har svært ved det, siger Roger Buch.

Når man imidlertid kigger på valgdeltagelsen, så er der ikke de store forskelle at se mellem de to valg.

Ved valget i 2017 satte 70,7 procent af de stemmeberettigede borgere et kryds ved et parti eller en kandidat til regionsrådet.

Minimalt flere – 70,8 procent – stemte på en politiker til byrådene.