Rekordsommer i vente? – Rift om sommerhuse

Der er rift om at booke sommerhuse til sommerferien.

Ved udgangen af marts var der booket 85.600 uger i sommerhuse i juli og august af danskere. Det er 142 procent flere end på samme tidspunkt i 2020. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De mange bookinger fra danskere mere end opvejer, at der er lejet færre sommerhuse fra tyskere, der normalt lejer størstedelen af sommerhusene i Danmark.

De færre udlejninger fra tyskere skal ses i lyset af den nuværende coronasituation og de begrænsninger i forhold til indrejse, der er i Danmark, hvilket i øjeblikket gør, at mange turister fra Tyskland ikke kan holde ferie i Danmark.

Fra 1. maj er der blevet åbnet for, at færdigvaccinerede tyskere kan rejse ind i Danmark, uden at der er krav om isolation efterfølgende.

Sidste år blev der sat rekord i antallet af udlejninger i Danmark i højsæsonen, der dækker over juli og august, men det er ifølge Danmarks Statistik for tidligt at spå om, hvor det ender i 2021. Ved udgangen af marts var der allerede lejet, hvad der svarer til omkring en tredjedel af de sommerhuse, som blev udlejet i sommersæsonen sidste år.

/ritzau/

Foto: Visit Mors

Forfatter
Tags

Related posts

Top