Risiko for lokale skybrud idag

DMI har udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud i dag.

Varslet omfatter både Thy og Mors samt Struer, Lemvig og Skive kommuner.

– Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min., oplyser DMI.

Varslet er foreløbigt gældende fra kl. 13 til kl. 21 i aften.

– Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre, skriver DMI.

Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Forfatter
Tags

Related posts

Top