DMI har udsendt varsel om risiko for skybrud onsdag.
For Thy og Mors samt Struer og Lemvig Kommuner er varslet gældende fra kl. 10 og frem til kl. 22 i aften.
Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter, ligesom der er risiko for tordenbyger.
Gode råde i forbindelse med varslet:
– Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.
– Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.
– Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig.
– Luk vinduer og døre.
– Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer.
– Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.
– Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.