Røg i køkkenet: Holmbo faldt i søvn under tilberedning af natmad

En 38-årig mand fra Hanstholm er blevet sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.

Omkring midnatstid natten til søndag tændte holmboen sit komfur, for at riste sig noget brød. Før han fik noget at spise var han faldet i søvn på sofaen, hvilket resulterede i en kraftig røgudvikling i køkkenet.

– Det var med risiko for at der kunne gå ild i emhætten, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

– Der skete heldigvis ikke noget, tilføjer han.

Episoden udspillede sig på Gyvelvænget i Hanstholm.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top