Rute 26/34: Kollerup præsenterer regeringens aftale i Thy

Alt tyder på, at regeringen mandag formiddag vil præsentere en bred aftale om en ny infrastrukturplan – den såkaldte Infrastrukturplan 2035.

Finansminister Nicolai Wammen har indkaldt til pressemøde kl. 10.

Regeringen fremlagde i starten af april sin infrastrukturplan, som bl.a. indeholdt et ønske om at afsætte 700 millioner kroner til en udvidelse af Rute 26 og Rute 34 fra Hanstholm, over Mors og Skive til Herning.

– Det betyder, at virksomheder kan komme af med deres varer hurtigere og mere effektivt. Og når virksomheder kan det, så kan de sælge flere varer fordi der er mere konkurrencedygtige. Og når de er mere konkurrencedygtige, så er der flere folk der kan beholde deres arbejde på fabrikkerne og de virksomheder, som er afhængige af den her transport, udtalte erhvervsminister Simon Kollerup dengang.

Erhvervsministeren er selv i Thisted mandag formiddag, hvor han vil orientere medlemmerne af komitéen for udvidelse af rute 26 og 34 og pressen om aftalens indhold.

LÆS OGSÅ:

Tværkommunal komité for udvidelse jubler

 

Forfatter

Related posts

Top