S vil fjerne flere udsatte børn fra forældrene

Godt 14.000 børn og unge er i dag placeret i plejefamilier, på opholdssteder eller institutioner, fordi deres forældre ikke magter at tage sig af dem.

Men selv om der årligt bruges godt ni milliarder kroner på anbringelser, er samfundets hjælp til de mest sårbare børn stadig utilstrækkelig.

Det mener Socialdemokratiet, der vil bryde den onde cirkel ved at anbringe flere børn tidligere, skriver Kristeligt Dagblad.

Partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, henviser til en undersøgelse fra Tuba, der er et rådgivningstilbud for børn af alkoholmisbrugere.

Her svarer en tredjedel af de 1600 adspurgte unge, at det havde været bedre for dem, hvis de var blevet anbragt som børn.

Den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, mener heller ikke, at flere anbringelser er vejen frem.

– Der skal satses mere på forebyggelse. En række kommuner har omlagt indsatsen, så familien støttes og hjælpes, inden problemerne eskalerer, skriver Mai Mercado i en mail til Ritzau.

/Ritzau/

Foto: Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top