Så er der Skaldyrsfestival igen

Skaldyrsfestival på Mors er en årligt tilbagevendende begivenhed som har udviklet sig til at være nord-vestjyllands største fødevarefestival, og et fyrtårn for turismen på Mors.

Skaldyrsfestival tiltrække gæster fra hele Danmark, men også gæster fra vores nabolande, og de kommer ofte igen. Vores gæster beskriver stemningen, hyggen og smagsoplevelserne som grunden til at de kommer igen.

Med op-imod 20.000 besøgende summer hele byen af liv og oplevelser som fokuserer på og omkring Skaldyr, og der er masser af muligheder for at få en oplevelse, uanset alder.

DTU -Dansk Skaldyrscenter fortæller i børne højde omkring hvilke dyr og plante du kan møde i og omkring Limfjorden. Du kan se og føle på en masse forskellige ting som lever i fjorden. Så ta børnene i hånden og bliv klogere.

Der er selvfølgelig også hoppeborg, guldgravning og andet børneunderholdning, så forældre kan nyde den maritime stemning på havnen, smage på forskellige retter eller nye den kold ”cola” fra fad.

Skaldyrsfestival er en folkefest, med en masse forskellige smagsoplevelser. Du kan smage alt muligt forskelligt. F.eks. et par ferske østers, dampede økologiske muslinger i lokalt øl, eller måske en kæmpe skaldyrsplatter.

-der er noget for enhver smag, faktisk har der også sneget sig en ”skalgris” ind til den store grillfest på Nordhavnen fredag aften.

Og er du til fællessang og hygge på tværs af generationer og kommunegrænser så skal du besøge en af de store aftenbuffeter.

Her samles op imod 800 gæster i et kæmpe stort telt på havnen.

Her serveres de store buffeter som er blevet en af Skaldyrsfestivallens varemærker. Her er liv og glade dag, med masser af oplevelser.

Lars Tang er en af folkene bag Skaldyrsfestivalen, har et par anbefalinger til hvad man skal opleve:

Skaldyrsfestival drives af frivillighed og er netop blevet kåret som ”årets forening 2022” på Mors.

Foreningen Skaldyrsfestival har ingen ansatte, men drives af en flok lokale ildsjæle som brænder for at fortælle den gode historie omkring Mors og livet i og omkring Limfjorden. Og den fortælling udbreder vi ved hvert år at invitere hele Danmark til at besøge Skaldyrshovedstaden Nykøbing Mors.

Der har været drevet fiskeri og samling af østers og muslinger i Limfjorden helt tilbage til stenalderen. Det foregår som det har gjort i mange år, men de seneste år har det også været muligt at få økologisk dyrkede muslinger fra Limfjorden som dyrkes på line farme, som du selvfølgelig også kan opleve på årets Skaldyrsfestival.

Stor opbakning fra det lokale erhvervsliv, Morsø kommune, DTU- Skaldyrscenteret mf sikrer at vi kan tilbyde en bred vifte af oplevelser, det er vi naturligvis meget taknemmelige for flere af dem stiller deres medarbejdere til rådighed for frivillighed på festivalen, og andre giver bidrag på andre måder, feks kan du møde DAK Wichangoen som ankommer sammen med Morsø Jernstøberi.

Foto: skaldyrsfestival.dk

Forfatter
Top