Så skal der stemmes: Valgbussen triller ud på Mors

Opdateret 24. maj

Når morsingboerne skal sætte kryds i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni har mange fået længere til valgstedet end tidligere.

Årsagen er, at Morsø Kommune har reduceret antallet af stemmesteder fra 18 til 5. Derfor er der en del borgere, som skal til et nyt valgsted i år, når de skal stemme om forsvarsforbeholdet.

For at give en håndsrækning er der som noget nyt indsat en brevstemmebus, som kører ud til fem byer på Mors den 24. maj. Med brevstemmebussen søger man at gøre det endnu lettere at brevstemme, idet der ikke er tidsbestilling og bussen kommer rundt flere steder på øen.

Ønsker man at brevstemme i bussen, så skal man huske at medbringe legitimation. Det kan for eksempel være kørekort, pas, sundhedskort eller valgkort.

Du kan læse mere om valget, herunder de nye valgdistrikter på Morsø Kommunes hjemmeside.

Se brevstemmebussens køreplan d. 24. maj herunder:

  • Sdr. Dråby – kl. 09:00-10:00Parkeringspladsen ved kirken og forsamlingshuset: Dråbystræde 66
  • Sundby – kl. 11:00-12:00Parkeringspladsen foran forsamlingshuset: Sundbyvej 40
  • Tæbring – kl. 13.00-14.00Parkeringspladsen foran forsamlingshuset: Råghøj 43
  • Ø. Assels v. Dagli’ Brugsen – kl. 15.00-16.00Parkeringspladsen ved Dagli Brugsen: Asselsvej 174
  • Ørding v. købmandsgaarden – kl. 16.30-17.30Parkeringspladsen ved købmanden og overfor kirken: Skolesvinget 18

Foto: Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top