Sag fra busterminalen er sendt til anklagemyndigheden

OPDATERING Anklagemyndigheden dropper at rejse tiltale i sagen. Læs mere HER.

Politiet i Thisted er nu kommet så langt med efterforskningen af, hvad der skete på busterminalen i Nykøbing den 8. september, at sagen er sendt videre til anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det fortæller politikommissær Jørgen Jensen, der onsdag morgen dog ikke ønsker at udtale sig yderligere i sagen. Han henviser i stedet til anklagemyndigheden. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar derfra.

Politiet har hele tiden holdt kortene tæt til kroppen, og har ikke ønsket at kommentere på i hvilken retning, der er blevet efterforsket og på hvilken baggrund. Det eneste der blevet meldt ud er, at man modtog en anmeldelse kl. 10.29 om formiddagen onsdag d. 8. september. I den forbindelse var busterminalen afspærret gennem flere timer.

 

Forfatter

Related posts

Top