Læserbrev af Peter Therkildsen, KV21- og RV21-kandidat for Venstre på Mors
I mange år har vi haft en intention om, at psykiatrien skal sidestilles med alle andre sygdomme med hensyn til behandlingsgaranti og udredning.
Det har været ganske svært, og måske har det også været grebet forkert an. Der ikke har været den samme bevågenhed omkring disse sygdomme, og der har ikke været tilstrækkelig med uddannede læger, sygeplejersker og terapeuter. Tidlig opsporing og rigtig indsats skal styrkes. – Man har ventet, givet noget medicin, ikke set på årsagerne. Samarbejde mellem socialpsykiatrien de pågældendes netværk og behandlingsmulighederne, har ikke i tilstrækkelig omfang været udnyttet.
Mange gange er patienterne sendt hjem med en pose piller, når hospitalsbehandlingen var slut.
I Region Nordjylland har vi lange ventetider, der kommer flere og flere henvendelser, og vi har lange indlæggelsestider. Særlige sårbare grupper og børn, lider under dette. Det kan vi ikke være bekendt.
Der er behov for at nytænke området, og sætte flere sundhedsfaglige personer ind i behandlingen, Opgaven med at giver de ramte borgere den gode hverdag tilbage, skal løses i fællesskab, og her er det så vigtig at behandling og rehabilitering sker i samarbejde mellem region, kommune, pårørende og borgernes egne muligheder.
Vi må ikke forfalde til, at spørgsmålet om økonomien bliver en stopklods i det forhold. Pengene skal følge borgeren, og så må der tænkes mere bredt og sammenhængende. Behandling, terapi eller hjælp til det der er årsagen til patientens tilstand.
Det blive et af de fokuspunkter jeg vil arbejde for, i den næste periode i Regionsråd og med kommunerne.