Se billederne: Politiet efterlyser disse lampetyve

I forbindelse med et indbrud i en elforretning i Thisted den 6. marts søger Midt- og Vestjyllands Politi nu hjælp fra offentligheden til identifikation af gerningsmændene.

Onsdag den 6. marts ca. kl. 03.15, blev der begået et indbrud i Thisted Elforretning, Winthersmøllevej 3, Tingstrup, 7700 Thisted. Gerningsmændene skaffede sig adgang til butikkens lokale ved at knuse ruden i butikkens hoveddør.
Der blev stjålet adskillige PH-lamper for et større beløb.

Gerningsmændene kørte til og fra stedet i ukendt køretøj. Indbruddet blev begået af tre gerningsmænd, som politiet har brug for borgernes hjælp til at identificere.

Har du oplysninger der kan bidrage til sagens opklaring bedes du ringe til Midt- og Vestjyllands politi på 114.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, ca. 175 cm, alm. bygning, iført ensfarvet hættetrøje og bukser med mørk elastik, sorte sko, briller/sikkerhedsbriller, handsker, mundbind, medbringende en hammer.

B: Mand, ca. 190 cm, tynd til spinkel af bygning, iført hættetrøje m. påskrift: SOUTH POLE, handsker og mundbind, medbringende en boltsaks.

C: Mand, ca. 175 cm, alm. bygning, hættetrøje med en bred stribe ned ad ærmerne, løse joggingbukser med en bred stribe ned ad benene, handsker, ur på venstre håndled.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Forfatter

Related posts

Top