Se hvad det koster at få behandlet en byggesag i din kommune

Uanset om du skal bygge en ny lagerhal eller et nyt parcelhus, så har 22 kommuner, herunder Thisted Kommune, gjort det gratis at få behandlet en byggetilladelse.

Derimod koster det i dag omkring 550 kroner i både Morsø og Struer kommuner, hvilket er samme niveau som sidste år. Anderledes ser det ud i Lemvig Kommune hvor man har valgt at hæve prisen til små 700 kroner i timen.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

En fin gestus
I Thisted har man altså valgt at gøre sagsbehandlingen gratis:

– Det er en fin gestus, som signalerer, at de med åbne arme siger velkommen til dem, som vil bygge og dermed investere i deres kommune. Men selvom servicen er gratis, må ventetiden ikke blive for lang, for en gratis byggetilladelse er ikke meget værd, hvis man skal vente i hele eller halve år på den, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.

Lang sagsbehandlingstid er heldigivs ikke noget man kender til i Thisted, hvor det i gennemsnit tager 13 dage for kommunen at sagsbehandle en byggetilladelse. Det er den tredjehurtigste sagsbehandlingstid i landet.

På Mors tog det sidste år i gennemsnit 47 dage at få behandlet en byggesag mod 30 dage i 2017.

Se hvad timeprisen i de enkelte kommuner er HER

LÆS OGSÅ:

Byggesager: Udvalgsformand ikke tilfreds med lang ventetid

 

Forfatter

Related posts

Top