Seks personer smittet med coronavirus er døde

Seks personer i Danmark er døde, mens de var smittet med coronavirus.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. Onsdag var tallet fire.

Selv om de seks personer har været smittet med coronavirus, er det ikke nødvendigvis dødsårsagen. Flere af de personer, som er døde, har haft flere andre alvorlige sygdomme samtidig.

Indtil videre er 1132 konstateret smittet med coronavirus i Danmark. Det er en stigning fra 1057 onsdag.

Tallet er ikke et udtryk for det samlede antal smittede, da ikke alle med symptomer for virusset bliver testet. Fokus er på personer med tydelige symptomer. Derfor forventes det samlede antal smittet at være langt højere.

Indtil videre er der testet 8746 personer. Det er en stigning fra 7854 onsdag.

Tallene er opdateret torsdag 19. marts kl. 10.00

/ritzau/

Forfatter
Tags

Related posts

Top