Sekscifret antal pas udstedt med fejl

Har du fået udstedt nyt pas inden for de seneste par år? Hvis ja, så er der risiko for, at du skal have lavet et nyt.

228.000 pas udstedt fra 2014 til 2017 har nemlig fejl, der kan give rejsende problemer. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Der er tale om fejl i informationerne om fingeraftryk i passene.

Fejlen ligger i den information om fingeraftryk, der ligger i passet. Her er højre hånd lagret som venstre hånd og venstre som højre. Systemet er leveret af Kube Data og direktøren, Jonathan Jørgensen, fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke forventer problemer og at der ingen problemer er med borgerens data.

– Det er vanskeligt at forestille sig, at det skal give borgerne store problemer. Det er kun Rigspolitiet, der har adgang til krypteringsnøglen, hvori fejlen ligger, og mange af de berørte borgere har formentlig rejst med passet uden problemer, siger han til avisen.

I Thisted Kommune er der tale om mere end 12.000 pas, på Mors ca. 5.800 pas og i Struer Kommune godt 6.000 pas.

Rigspolitiet bekræfter, at eventuelle fejlbehæftede pas fortsat er gyldige.

Forfatter
Tags

Related posts

Top