Seriehærværk på Mors: Antallet af sager vokset til 25

Politiet har det seneste døgns tid haft ualmindelig travlt med at skabe et overblik over usædvanligt mange anmeldelser om hærværk på Mors.

Alene i torsdags-døgnet er der anmeldt 25 sager om knuste ruder på forskellige adresser over hele Mors. Det er dog den sydlige del af øen, som har været hårdest ramt.

Fremgangsmåden er alle steder den samme, og politiet arbejder ud fra teorien om, at der er tale om én enkelt gerningsmand. Ruderne bliver knust ved, at et genstand bliver kastet gennem ruden – i flere tilfælde er der blevet brugt gule markeringspæle med et spyd i bunden, som bl.a. bliver brugt om vinteren til at afmærke vejkanterne, så førerene af sneplovene kan orientere sig.

– Det er voldsomt, siger politikommissær Jørgen Jensen, fra lokalpolitiet i Thisted.

Hærværket er også gået ud over en bus. Foto: Morsø Bustrafik

Derudover er der blevet benyttet både sten, flasker og dåser som kasteskyts.

Flere af ruderne er blevet knust mens beboerne lå og sov:

– Folk bliver utrygge, og ved den første anmeldelse troede beboerne først, at der blev skudt ind gennem ruden, udtalte vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, igår til TV Midtvest.

Mulig genganger
Lokalpolitiet i Thisted oplyser fredag morgen, at der i løbet af august har været flere lignende tilfælde, ligesom man er bekendt med flere knuste ruder sidste år, som meget vel kan hænge sammen med de seneste episoder.

I flere tilfælde har beboerne bemærket en bil køre fra stedet i høj fart umiddelbart efter ruderne er blevet knust. Politiet har dog indtil videre ikke mange spor at gå efter i forhold til hverken bil eller gerningsmand. Motivet er derfor også ukendt.

– Vi tror, det er en der trænger til noget hjælp, siger Jørgen Jensen.

Har du set set eller hørt noget i forbindelse med de mange hærværkssager hører politiet gerne fra dig på telefon 114.

Foto: Morsø Bustrafik

Foto: Morsø Bustrafik

Foto: Morsø Bustrafik

Foto: Morsø Bustrafik

Foto: Morsø Bustrafik

Forfatter
Tags

Related posts

Top