Den 25-årige kvinde, som sent søndag eftermiddag kort før klokken 17.30 torpederede en rundkørsel i Nykøbing er blevet sigtet for spirituskørsel.
Det oplyser lokalpolitiet i Thisted mandag morgen.
Kvinden, som er fra Mors endte med at køre lige over rundkørslen på Elsøvej-Limfjordsvej i stedet for at tage turen højre om. Flere udrykningskøretøjer blev sendt til rundkørslen, og en ambulance kørte kvinden til tjek på skadestuen.
Hun skulle dog ikke være kommet alvorligt til skade.
Foto: Presse-fotos.dk