Simon Kollerup udnævnt som æresstudent i Thisted

På Thisted Gymnasium STX og HF blev der torsdag eftermiddag udklækket en ny student, men det var ikke en helt almindelig en af slagsen. Der var derimod tale en æresstudent som gymnasiet i forvejen havde 5 af.

I går blev erhvervsminister Simon Kollerup (S), som er valgt i Thisted-kredsen, udnævnt til den 6. æresstudent i rækken – 15 år efter han tog sin studentereksamen.

– Min gymnasietid her i Thy har været med til at forme mig. De værdier om fællesskab og ordentlighed, som jeg sætter højt i dag har sine rødder tilbage til min hjemstavn og min tid her på skolen. Det er det jeg har med herfra, jeg vender tilbage til, når der skal tages store beslutninger i et hæsblæsende tempo. Tilbage til min baggrund, udtaler en stolt Simon Kollerup.

Det synlige bevis på, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) officielt kan kalde sig æreesstudent på Thisted Gymnasium. Foto: Erhvervsministeriet

Det var også tydeligt at dømme ud fra de øvrige taler, at allerede som gymnasieelev var den unge Simon Kollerup tilsyneladende en kommende politiker. Man vidste, at når Simon kom ind ad døren, så kom der en politiker. Og hans gamle rektor Finn Jorsal mindedes da også, at ministeren som den eneste i hans 20-årige rektortid sad som elevrådsformand i alle de 3 år, hvor Kollerup gik i gymnasiet.

Simon Kollerup havde taget turen fra ministeriet i København til Nordvestjylland dels for at modtage sin hæder som æresstudent, men også for at deltage i Kulturmødet på Mors.

Foto: Erhvervsministeriet

Forfatter

Related posts

Top