Selvom årets Skaldyrsfestival på Mors i år var udviddet med en dag, slog antallet af gæster ikke rekord.
Formand Lars Tang vurderer, at der har været mellem 15.000 og 16.000 gæster, hvilket ligger på niveau med sidste år. Det skriver Nordjyske.
Selvom salget i barerne på grund af vejret ikke er noget at råbe hurra for, glædes formanden over at 1100 indløste billet til de store buffeter.
Skaldyrsrocken, der på grund af Krist Himmelfart blev afviklet om torsdagen, trak kun 300 tilskuere til, hvorfor den fremtidige afvikling af denne vil blive taget op til revision, oplyser Lars Tang.
Foto: Skaldyrsfestivalen