Meget tyder på, at Mors-Thy Håndbold må undvære en af de helt store profiler resten af året.
Bagspilleren Erik Toft er nemlig sat ud af spillet med en skade. Nu har en scanning afsløret en brusskade i hans venstre knæ – og det er skidt nyt for Bette Balkans helte.
Det er en uge siden at skade opstod – dagen før kampen på udebane mod TMS Ringted, som i øvrigt sikrede sig sæsonen første sejr ved at slå Mors-Thy Håndbold med 30-27.
Mors-Thy Håndbold mangler endnu at spille 5 kampe inden jul. I tabellen ligger holdene ekstremt tæt, og det faktum at Mors-Thy Håndbold har tabt sine seneste fire ligakampe taget i betragtning, gør ikke fraværet af Erik Toft mindre problematisk.
Mors-Thy Håndbold spiller næste gang på fredag på udebane mod Skjern Håndold. De to hold ligger side om side i tabellen med hver 13 point.
Foto: Mors-Thy Håndbold