Eventyr, myter og gode historier er på skemaet på flere af øens skoler i næsteuge, når Limfjordsteatrets Fortællekreds rykker ud.
Alle skolerne på Mors har fået tilbud om at få en eller to fortællere ud – og hele syv folke- og friskoler har takket ja.
Det er femte år, fortællekredsen tilbyder sig til skolerne i anledning af Fortællingens Dag den 24. januar. Dagen fejres hvert år af fortællere fra hele landet .
På denne dag for 176 år siden blev Danmarks største folkemindeindsamler, Ewald Tang Christensen, født. Skolelæreren fra Nørre Bjert travede i årevis rundt og opsøgte folk i Vestjylland, der kunne fortælle sagn og anekdoter, eventyr og vitser eller synge en gammel vise, som han skrev ned og sikrede for eftertiden.
Hvis ikke man er blandt de heldige skolebørn, får man chancen for at opleve Fortællekredsen lørdag 26. januar fra 10:00 til 11:30 på Morsø Folkebibliotek, hvor der er fri entré, og hvor man kan høre spændende fortællinger.
Følgende skoler får besøg enten d. 23., 24. eller 25. januar:
23/1: Bjergby Friskole, kl. 8.30.
23/1: Ørding Friskole, Efter kl. 10.
24/1: Øster Jølby Folkeskole, kl. 7.40.
24/1: Syd mors skole- og børnehus, Vils.
kl. 10.30 – 11.00 – 0. – 1. klasse
kl. 10.30 – 11.00 – 4. – 5. klasse
kl. 11.00 – 11.30 – 2. – 3. klasse. 43 elever
kl. 11.00 – 11.30 – 4. – 5. klasse. 39 elever
24/1: Lødderup Friskole, kl 8.30.
24/1: Dueholmsskolen, efter kl.10.
25/1: M.C. Homsskolen, kl. 08.00