Skoler, børnehaver og vuggestuer genåbner efter påske

Statsminister Mette Frederiksen præsenterede mandag aften første fase af regeringens plan for en gradvis åbning af Danmark.

– Vi har handlet tidligt, og vi har ramt den grønne kurve, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Hvor der er en sygeseng og en respirator til alle, der har brug for det. Det bliver kun ved, hvis vi holder fast og holder afstand.

– Hvis tallene udvikle sig i en forkert retning, så kommer vi ikke til at genåbne efter påske, siger Mette Frederiksen.

Sundhedsmyndighederne har sagt, at det er “hensigtsmæssigt og forsvarligt at begynde en genåbning”, siger statsminister Mette Frederiksen.

Skoler og daginstitutioner genåbnes efter påske
Fra onsdag den 15. april vil regeringen genåbne børnehaver, daginstitutioner og skoler fra 0. til 5 klasse.

– Åbningen af skoler og institutioner for de mindste betyder, at nogle forældre får mere arbejdsro derhjemme. Det har vi brug for, fordi der er mange opgaver, der står i kø.

– Jeg forstår godt, at der både vil være forældre og lære, der vil være bekymrende for at blive smittede. Derfor skal børn og voksne være ude så meget, det kan lade sig gøre. Der skal være mere afstand mellem børnene indenfor. Der skal gøres mere rent. Og er man det mindste syg, så skal man blive hjemme.

– Alt det skal være på plads, før skolerne kan genåbne, siger Mette Frederiksen.

Restriktioner forlænges
Regeringen forlænger følgende forholdsregler fire uger til 10 . maj.

– Forsamlingsforbud på 10 personer

– Grænserne vil være lukkede

– Rejsevejledninger forlænges

– Elever fra 6. til 10. klassetrin skal fortsat gå hjemme. Det gælder også efterskoler og frie fagskoler.

Arkivfoto: Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top