I næste uge er det slut med at tanke brændstof på OK-tankstationen i Frøslev på Mors.
Det er Coop, der ejer tankstationen, men efter Dagli’Brugsen i byen er lukket, har et lokalt udviklingsselskab købt anlægget, og derfor lukker OK-tankstationen fra på mandag. Om det vil være muligt at tanke brændstof i fremtiden står lidt hen i det uvisse.
Anne Marie Vad, der er formand for Frøslev og Omegn fortæller til LimfjordUpdate.dk, at det ikke er dem der står bag købet af anlægget. Hun henviser i stedet til Udviklingsselskabet Midtmors. Det er dog ikke lykkes at få en kommentar fra direktør Janni Kristensen.
OK har leveret brændstof og en del af de tekniske installationer, som OK afmonterer, når tankstationen bliver taget ud af drift.
Pressefoto
LÆS OGSÅ: