Slut med “småt brændbart” på genbrugspladsen

En kliché har længe lydt, at hvis man har været i tvivl om hvilken container der var den rigtige, så skulle ens affald blot i småt eller stort brændbart på genbrugsstationen.

Heldigvis er danskerne blevet mere bevidste i forhold til genbrug og korrekt sortering.

Men hvad er egentlig småt brændbart? Det korte af det lange er, at der er rigtig meget småt, der kan brænde. Men det er langt fra det hele, der hører til i containeren for småt brændbart.

Derfor ændrer man i Thisted Kommune nu ordlyden på containerskiltet.

Sådan ser det nye skilt ud. Foto: Thisted Kommune

“Småt brændbart”-skiltet erstattes fremover af det mere retvisende “Rest efter sortering”.

Dermed lægges der op til endnu grundigere sortering fra borgerne, når de besøger genbrugspladsen.

– Vi håber, at ændringen kan være med til at sikre en endnu bedre sortering på genbrugscentrene og dermed også en større genanvendelse – til gavn for os alle, lyder det fra Thisted Kommune.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top