En 55-årig mand er ilde tilredt, efter han befandt sig på Farmors Bodega i Nykøbing i weekenden.
Her blev han, af en endnu uidentificeret mand, udsat for så grov vold, at manden måtte på skadestuen med tre brud på kindben, en brækket næse, løse tænder, en knækket tand og et blåt øje, skriver TV MIDTVEST.
Gerningsmanden kan formentlig se frem til en sigtelse for grov vold, da Politiet forventer at pågribe den formodede gerningsmand.