Antallet af bekræftede smittetilfælde med Covid-19 stiger i Thisted Kommune.
Således er ni borgere i løbet af den seneste uge blevet testet positiv. Dermed er det samlede antal smittede i Thy lige nu hvad der svarer til 20,7 smittede pr. 100.000 indbyggere. Dermed er Thisted Kommune blandt de steder i landet hvor flest er smittet. Det skriver Thisted Dagblad.
Social- og Sundhedsdirektør Tue von Påhlman siger, at man løbende er i kontakt med Styrelsen for Patiensikkerhed, som bl.a. står for smittesporing. Og selvom smittetrykket i Thy ikke på nuværende tidspunkt er så stort, at det kræver ekstraordinære tiltag, igangsættes der nu en målrettet kampagne, som skal minde thyboerne om retningslinjerne fra myndighederne i forhold til at begrænse smitten.
Bag kampagnen står Thisted Kommune sammen med både den lokale detail- og turistbranche.
❣️ Coronasmitten er her stadig – men det er vi også..! 💪 ☝️ 💙 Idag har vi holdt en arbejdende frokost med Mai Mannaa…
Slået op af Thisted Kommune i Torsdag den 13. august 2020
Sundhedsstyrelsens retningslinjer
De officielle retningslinjer har ikke ændret sig, siden at Danmark trådte ind i corona-pandemien. De hedder fortsat, at du skal
- Holde afstand (aktuelt mindst 1 meter)
- Vaske hænder eller bruge håndsprit
- Host eller nys i dit ærme
- Undgå håndtryk, kindkys og kram
- Gør grundigt rent
LÆS OGSÅ:
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland