Alt imens det går den rigtige vej med smittetallet på Mors, så går det den forkerte vej i Thy.
Selvom smittetrykket på Mors de seneste dage er faldet, så er incidenstallet – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – stadig blandt de højeste i landet. I følge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI), som i skrivende stund senest er opdateret torsdag den 11. februar, er der på Mors registreret 20 nye smittetilfælde i løbet af de seneste 7 dage. Det giver et incidenstal på 98,9.
Kun 12 andre kommuner i landet har et højere smittetryk.
2.559 morsingboer er blevet testet i perioden. Det giver en positivprocent på 0,78.
I Thy må man konstatere, at smitten ifølge de seneste tal fra SSI, igen er steget. Den seneste uge er 5.400 thyboer blevet testet. 0,54 procent af prøverne har været positive, hvilket betyder 29 thyboer er blevet konstateret smittet.
Incidenstallet i Thisted Kommune stiger til 66,9.
LÆS OGSÅ:
Foto: Line Bloch Klostergaard