Smittetallene for coronavirus stiger hurtigt og tidligere end ventet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Onsdag meddelte Statens Serum Institut (SSI), at yderligere 1871 personer er testet positive for coronavirus. Det er det højeste tal siden begyndelsen af januar.
– Jeg siger meget klart til dem, der ikke er vaccineret: Det er nu, man skal overveje meget kraftigt at tage det stik, fordi vi har simpelthen brug for det, lyder det fra sundhedsministeren.
Regeringens mål er, at 90 procent af alle over 12 år får stik imod coronavirus. Man er tæt på. Men man er ikke i mål, og det er ifølge sundhedsministeren årsagen til, at smitten stiger, mens flere indlægges.
Den seneste uge er der i følge onsdagens tal fra SSI registreret 83 coronatilfælde i Thisted Kommune. Det giver et incidenstal på 192,6. Noget bedre ser det ud på Mors, hvor SSI de seneste syv dage har registeret to tilfælde. Det giver en incidens på 10.
På Mors er 78,1 af borgerne færdigvaccineret. Antallet af færdigvaccinerede thyboer svarer til 77,1% af indbyggerne.