Smittetrykket falder yderligere på Mors og i Thy

I tre dage i træk er der ikke blevet konstateret nogle nye smittetilfælde med coronavirus på Mors. Det får incidenstallet -antal smittede pr. 100.000 indbyggere- til at falde yderligere.

I løbet af den seneste uge er kun to morsingboer konstateret smittet med virussen. Det giver et incidenstal på 9,9. Kun ni andre kommuner i landet har et lavere smittetryk end det. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opdateret onsdag eftermiddag.

3.085 morsinboer er blevet testet inden for den seneste uge. Positivprocenten er helt nede på 0,06.

Også i Thisted Kommune er tallene begyndt at falde igen. 28 bekræftede smittetilfælde i løbet af de seneste syv dag resulterer i et incidenstal på 64,5 mod 78,4 dagen før for 34 smittetilfælde.

7.618 thyboer er blevet testet. Positivprocenten lander på 0,37.

De fire ø-kommuner Fanø, Samsø, Læsø og Ærø har sammen med Struer Kommune som de eneste i Danmark 0 bekræftede tilfælde i løbet af den seneste uge.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top