Smittetrykket i Thy falder

Smittetrykket i forhold til coronavirus har taget sig et lille dyk i Thisted Kommune.

Således viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, som senest er opgjort mandag den 1. februar, at der i de foregående syv dage er registreret 39 nye smittetilfælde. Det giver et incidenstal – antal smittede pr. 100.000 indbyggere- på 89,9.

På Mors har man stadig et af de laveste smittetryk i Danmark. Med i alt 7 nye smittetilfælde den seneste uge lander incidenstallet på 34,6.

I alt er 466 morsingboer blevet konstateret smittet med coronavirus. I Thisted Kommune er der registreret 885 tilfælde.

Foto: Lene Pedersen/Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top