Efter for nyligt at have haft et af landets allerhøjeste smittetryk i forhold til covid-19, er incidenstallet på Mors lige nu et af de allerlaveste i Danmark.
Incidenstallet, som angiver hvor mange smittede der er pr. 100.000 indbyggere, ligger i følge mandagens tal fra Statens Serum Institut, for Morsø Kommunes vedkommende på 24,7 med 5 konstaterede smittetilfælde de foregående 7 dage. Det incidenstal er kun lavere i 7 andre kommuner.
Dermed er smittetrykket på Mors igen lavere end i Thisted Kommune hvor incidenstallet ligger på 25,4.
I Lemvig Kommune ligger tallet på 81,2 mens det i Struer Kommune er helt oppe på 181.
Foto: Line Bloch Klostergaard